Vugger og senge

Fabienne har lavet en ny kollektion af vugger og børnesenge, som er designet med reference til fine, franske og svenske vintage-møbler. Udover æstetikken, er der lagt stor vægt på søvn og tryghed. 

Vores rattansenge er håndsnedkereret i Ghana af en lille, familiedrevet virksomhed. De er lavet af vestafrikanske palmesorter og bygget op efter traditionel, ghanesisk opskrift. Rattanmøbler fra Vestafrika adskiller sig fra de bambusmøbler, vi typisk ser i butikkerne i dag, som kommer fra lavtlønningsindustrien i Vietnam og Indonesien. I Vestafrika ser man generelt yderst sjældent store, fabrikslignende virksomheder. Her er der en kultur for mindre snedkervirksomheder med få ansatte, som selv står for både produktion og salg, til gavn for de små familier og lokalmiljøet. Derudover er vestafrikansk rattan et mere hårdfør materiale, som også er en smule mørkere i farven. 

Vi har enkelte møbler på lager i København, men vi laver generelt ikke mere end det, der bliver efterspurgt. Så bestil hellere i god tid. Der er typisk mellem seks og otte uger i leveringstid.