Moseskurve

Moseskurven er helt perfekt til den første tid med baby. Brug den som praktisk bærelift, når du skal med baby fra A til B eller som en tryg lille seng derhjemme, når baby skal have en af sine mange, små lure i løbet af dagen. 

En moseskurv kan bruges til meget andet end en babylift. Brug den for eksempel til opbevaring af legetøj på børneværelset, når dit barn er blevet lidt større, eller som weekendtaske til puslegrej, skiftetøj, mad, og hvad du ellers skal bruge, når du er på farten med et lille barn.

Kurvene er designet i Danmark og håndflettede af vores samarbejdspartner i Ghana, en lille familiedrevet virksomhed, der arbejder med en fletteteknik, som er tillært og udviklet gennem generationer.

Moseskurvene er lavet af guineagræs, som vokser vildt overalt i Vestafrika. Det vokser hurtigt, har kun brug for lidt vand og optager derfor ikke plads fra andre vigtige afgrøder, til gavn for mennesker og dyr.

Ingen kemikalier, eller andet skidt, er brugt - hverken på marken eller i værkstedet. Kurvene er derfor 100 procent økologiske.

Hver kurv går igennem vores strenge kvalitetskontrol, der sikrer, at de er slidstærke nok, så du kan føle dig helt tryg, når du er på tur med det dyrebareste, du ejer. Kurvene lever op til EU sikkerhedskrav ifølge artikel EN 1466 (2014).